Blå sukkulentblomst med rogn - sikke noget vrøvl!


...Men ikke desto mindre er det et die sæt, der er lavet mhb på at udstanse delene til de stadigt populære sukkulenter, som er anvendt til de viste foamiran blomster. Og 'rognene' er de små gryn/kugler, der udgør støvdragerne i blomsterne. Jeg opdagede det faktisk først ('rognene' altså), da jeg kiggede billederne igennem efterfølgende. For jeg havde åbenbart ikke været tålmodig nok og ladet Spectrum Noir tushen tørre helt, inden jeg tog billeder med kameraet ;-).

Nå,- men nu her (læææææænge efter alle andre) har jeg prøvet at arbejde med foamiran (eller 'Flower Foam', som det hedder, dét jeg har taget hjem). Og det er egentlig ganske hyggeligt at nulre med.
Blomsterne på billederne er nummer 2 og 3, jeg har prøvet at lave. Så der er helt sikkert stadig GOD plads til forbedring :).
Den allerførste lavede jeg i Påskeferien. Den har du måske set på Instagram? Ellers kan du se den herunder.


Det var egentlig tanken om at få den anvendt på et kort eller et tag, som dannede baggrund for dagens indlæg. For jeg kan samtidig godt li' at bruge tingene til mere eller andet, end de måske har været tiltænkt. Så i stedet for 'påskeblomsten', har jeg lavet blomster, hvor jeg har anvendt et die sæt fra Marianne Design, som egentlig er tiltænkt udstansning af delene til de populære sukkulenter...Og DET ligner blomsterne jo ikke ligefrem. Sådan noget, synes jeg, er sjovt.

Tag'et kom til at se sådan ud. Det er bevidst, at teksten er svag (bare som et vandmærke).
Nu er det klar til at komme på en gave til en kommende fødselsdag.


Materialelisten kommer herunder, og længere nede lidt flere billeder.

Materialeliste:
Farver til blomsterne (Aspen Mist, Aegean Blue og Thatched Straw)

Die til vellumblade og tynde grene er fra gemmerne. Det samme gælder det cremefarvede bomuldsbånd.

Og som lovet lidt billede spam:

Måske det bare er mig? Men jeg synes næsten, at farverne og den ikke helt tørre glitter minder lidt om den sarte lyseblå fra 'Kornblomst'- eller 'Måge' stellet.


CREAlies laver gode dies til fornuftige priser (synes jeg). Og dette tag die sæt, som jeg har anvendt, er jeg ret begejstret for. Det er fint og enkelt, og kan dermed snildt bruges til både de feminine og maskuline projekter.

Vellum bladene har jeg krøllet sammen og rettet lidt ud igen. Derved er det ellers så fine vellum blevet lidt mere rustikt at se på.



Jeg håber, at du med dagens indlæg har fået lidt inspiration. Måske DU også har dies (eller andet) liggende, som måske kan bruges på en anden måde end tiltænkt?
Jeg har tidligere lavet hårpynt med papir og krympeplast. Bl.a. her, her og her.

Og til allersidst: Hvis du gerne vil se, hvad foamiran blomster er for noget og hvordan de kan laves, så findes der et hav af både danske og udenlandske YouTube videoer lige her.

Med ønsket om en rigtig dejlig lørdag.
Kærlig hilsen Anette


Kommentarer

  1. Super elegante blomster og TAG.

    SvarSlet
  2. Super flot, og en dejlig farve blomsten har

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Susanne.
      Dejlig fredag til dig.
      Kh. Anette :)

      Slet

Send en kommentar

TAK fordi du læser med.
Jeg bliver altid glad for en kommentar - det er så dejligt motiverende.
Det er ikke sikkert, jeg får svaret. Men du kan være helt sikker på, at jeg værdsætter det.